Forside  |  Om foreningen  |  AM:2012  |  Nyheder  |  Påbudt rådgivning  |  Publikationer  |  Medlemssider
 

Kompetente rådgivere
 
 
 
 
 
Seneste nyt fra Arbejdsmiljørådgiverne
 
 
 
Nyhedsbrev om foreningen og om arbejdsmiljøkonferencen
 
 

BST Foreningens pressemeddelelse om det politiske forlig om arbejdsmiljørefor-men. Udsendt torsdag d. 5. februar 2004 kl. 18.00:


BST tager handsken op


Landets bedriftssundhedstjenester vil klare sig, på trods af at forliget om arbejds-miljøet afskaffer BST-pligten. Rådgiverne er helt klar til de nye udfordringer, men BST Foreningen er dog ked af at forliget blev så smalt, som tilfældet var.


Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik onsdag en politisk af-tale om en arbejdsmiljøreform. Dermed er der nu skabt klarhed over hvordan den fremtidige arbejdsmiljørådgivning skal fungere.

- Vi hilser afklaringen velkommen, men havde dog gerne set at den havde bygget på et bredere forlig, siger direktør Anders Kabel, BST Foreningen.

Aftalen skærper virksomhedernes generelle forpligtelse til at søge rådgivning – uanset branche. Arbejdstilsynet kan desuden påbyde virksomheder at søge rådgiv-ning hos en autoriseret rådgiver, hvis de ikke selv har den nødvendige ekspertise.

- BST’s styrke har altid været det helhedsorienterede og forebyggende arbejde. Det kan blive sværere at følge op nu, men jeg tror at mange virksomheder – uanset om de pålægges rådgivning eller ej – vil se fordelene i at udnytte den ekspertise som BST har oparbejdet gennem 25 år til at sætte ind på en meget bred front. Eksem-pelvis i form af sundhedsfremme, arbejdsfastholdelse og nedbringelse af syge-fravær, siger Anders Kabel.

Han peger dog på nogle uklarheder i den politiske aftale – uklarheder som BST For-eningen gerne bidrager til at udviske:
* Omfanget af den påbudte rådgivning: Hvilken karakter skal virksomhedernes egenindsats og arbejdsmiljøforhold have for at Arbejdstilsynet vil afgive et påbud om rådgivning?  
* Krav til rådgiverne: Hvilke uddannelses- og kvalitetskrav skal rådgiverne leve op til, hvordan skal en rådgiver samarbejde med parterne i virksomhederne, hvordan skal rådgiverne deltage i videndelingen i hele arbejdsmiljøsystemet, sådan som be-driftssundhedstjenesterne er forpligtet til i dag?

- Det er vigtigt at disse spørgsmål afklares på en sådan måde at de væsentligste af BST-rådgivningens værdier kan fastholdes og videreudvikles. En proces som BST Foreningen gerne bidrager til med forslag, erfaringer og vurderinger, siger Anders Kabel.

Anders Kabel kan kontaktes på tlf: 40 15 74 64
BST Foreningen
Ramsingsvej 7, 2. sal, 2500 Valby
Telefon 363 00 520
Telefax 363 00 548
E-mail: 
info@bstforeningen.dk Se også www.bstforeningen.dk

 
Arbejdsmiljørådgiverne · Sekretariat: Sundkrogskaj 20, DK-2100 København Ø · Telefon: +45 30 48 58 16 · E-mail: info@bamr.dk