Forside  |  Om foreningen  |  AM:2011  |  AM:2012  |  Nyheder  |  Påbudt rådgivning  |  Publikationer  |  Medlemssider
 

Kompetente rådgivere
 
 
 
 
 
Seneste nyt fra Arbejdsmiljørådgiverne
 
 
 
Foreningen udsender nyhedsbrev 4 gange om året
 
 

 

Program for debatarrangement om sundhedsfremme
 
27. maj 2010
 

Fælles arrangement mellem Arbejdsmiljørådgiverne og SAM – Selskab for Arbejdsmiljø

Sundhedsfremme fylder utroligt meget i medierne, på virksomhederne, hos arbejdsmiljørådgivere og i debatten mellem de arbejdsmiljøprofessionelle. Efterspørgslen på sundhedsfremme ydelser stiger og stiger, og det samme gør antallet af udbydere.

Kan sundhedsfremme og arbejdsmiljø gå hånd i hånd? Hvad er balancen mellem medarbejdernes og virksomhedens ansvar når det gælder sundhedsfremme og arbejdsmiljø? Hvor meget må hensynet til produktivitet veje i forhold til hensynet til den enkelte medarbejder? Endeligt er der nogle etiske overvejelser, som virksomhed bør gøre sig inden de kaster sig ud i arbejdet med sundhedsfremme.

Hverken Arbejdsmiljørådgiverne eller Selskab for Arbejdsmiljø har et svar på spørgsmålene, men vi vil gerne sætte debatten yderligere i gang, og måske komme lidt tættere på svarene med denne halve temadag.

 
Program

13.00 Velkomst ved Jacob M. Lund, Arbejdsmiljørådgiverne

13.15 ”Stop, lad mig passe mig selv, og mit arbejde”

Teolog Jørgen I. Jensen, forfatter til bl.a. ”Jeg-automaten”, er stærkt skeptisk overfor at medarbejdere i dag skal inddrage deres personlighed på arbejdet. Og han er mindst lige så skeptisk overfor, at arbejdsgiverne skal blande sig medarbejdernes sundhed. Vi har vores personlige grænser, og arbejdet er ikke et selvrealiserings projekt, men et kollegialt fællesskab.

14.00 ”Støt medarbejderne til at leve sundt”

Speciallæge og medicinsk direktør Claus Hyldahl, Lægernes Testcenter, mener at motion og sundhedsfremme på arbejdspladsen er en nødvendighed. Claus Hyldahl er en populær foredragsholder indenfor emner som sundhedsfremme, kost og ernæring, motion, sund livsstil samt stress og ledelse. Claus mener, at arbejdsgiverne skal fjerne de usunde alternativer.

14.45 Fælles debat

15.00 Oplæg til workshop

Mette Elise Larsen, Selskab fra Arbejdsmiljø, faciliterer en workshop, hvor deltagerne har mulighed for en dialog om dilemmaerne i arbejdet med sundhedsfremme, koblingen til arbejdsmiljøarbejdet og de etiske aspekter. Indledningsvis præsenterer Thomas Hermann, Worklife en konkret problemstilling i arbejdet med sundhedsfremme, som har været vanskelig at håndtere. Det er efterfølgende op til deltagerne at diskutere, hvordan man kunne håndtere problemstillingen.

16.00 Opsummering af gruppernes drøftelse

16.30 Tak for i dag
 
 

Praktisk information

Afholdes torsdag den 27. maj 2010 hos Arbejdsmiljørådgiverne på Sundkrogskaj 20, 2100 København Ø

 
Pris

Gratis deltagelse for medlemmer af Arbejdsmiljørådgiverne og SAM. Pris for ikke medlemmer: 750,- kr. excl. moms pr. person.

 
Tilmelding
Skal ske elektronisk til Annemette Sønderby via e-mail: ams@bamr.dk. Tilmelding skal ske seneste den 24. maj 2010.
 
Arbejdsmiljørådgiverne · Sekretariat: Sundkrogskaj 20, DK-2100 København Ø · Telefon: +45 30 48 58 16 · E-mail: info@bamr.dk