Forside  |  Om foreningen  |  AM2010  |  Nyheder  |  Påbudt rådgivning  |  Publikationer  |  Medlemssider
 

Kompetente rådgivere
 
 
 
 
 
Seneste nyt fra Arbejdsmiljørådgiverne
 
 
 
Foreningen udsender nyhedsbrev 4 gange om året
 
 

Arbejdsmiljørådgivernes nyhedsbrev

nr. 01/2008 21. april 2008

 
 
Arbejdsmiljørådgivernes årsmøde
 
Arbejdsmiljørådgiverne afholder årsmøde den 27. maj 2008 i DSB Kursuscenter Østerport i København.
 
På årsmødet vil der blive sat fokus på tre emner:
  • hvordan offentlighedens positive interesse for arbejdsmiljø kan udnyttes til
  • målrettet formidling af arbejdsmiljøbudskaber gennem de elektroniske mas-semedier,
  • udvikling af arbejdsmiljørådgivernes kompetencer, så de modsvarer de ledelses- og medarbejderudviklingskoncepter, som virksomhederne (kun-derne) benytter, samt
  • erfaringerne med Arbejdstilsynets styrkede indsats overfor stress.

Emnerne vil blive belyst af nogle særdeles spændende nøglepersoner på de re-spektive områder.

Jeanne Borgqvist er kontorchef i Arbejdstilsynets kontor for videngrundlag. Hun vil sammen med en tilsynsførende kollega fortælle om de foreløbige erfaringer med den række af nye tiltag, som Arbejdstilsynet har igangsat for at forbedre det psy-kiske arbejdsmiljø, som opfølgning på justeringen af arbejdsmiljøreformen i foråret 2007 og arbejdsmiljøafsnittede i velfærdsaftale.

Pia Bramming er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og ph.d. fra Copenhagen Business School. Hun vil diskutere, hvad rådgivningskom-petence i forhold til arbejdsmiljø vil sige, når medarbejderidentitet og medarbej-dernes relationer til virksomheden er karakteriseret af værdier, loyalitet, læring og engagement samtidig med et øget krav om kontrol og forudsigelighed.

Christian Holtet er redaktør i Danmarks Radio, DR2-fakta. Han er redaktionel an-svarlig for kampagnen ”Godt arbejde”, der er et samarbejde mellem Videncenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljørådet og DR. Han vil diskutere tankerne bag udform-ningen af en sådan kampagne og det evige spøtgsmål: Hvordan kan arbejdsmiljø gøres til et emne, der er nærværende på befolkningens dagsorden?

Jesper Madsen er chefkonsulent DI, Industriens branchearbejdsmiljøråd. Han har været med til at udvikle industriens branchearbejdsmiljøråds TV-spot om APV ”Overhængende fare”, som med sit overraskende billedsprog er lykkedes at få vakt opmærksomhed også i befolkningsgrupper, der normalt ikke er særligt op-mærksomme på arbejdsmiljø. Han vil fortælle om branchearbejdsmiljørådets over-vejelser og erfaringer.

Se mere om programmet, tilmelding osv: [Klik her
 
 
Arbejdsmiljøkonferencen AM2008
 
Planlægningen af årets arbejdsmiljøkonference er nu så langt at konferencens pro-gram stort set ligger fast.

Hovedindlederne bliver:
  • Claus Hjort Frederiksen, Beskæftigelsesminister: Arbejdsmiljø, sygefravær og beskæftigelse
  • Jørgen Winkel, Göteborgs universitet: Udvikling af bæredygtige produktions-systemer – muligheder og udfordringer – hvad ved vi, hvad tror vi og hvad gør vi?
  • Mads Øvlisen, FN Global Compact, CBS og Kunstrådet: Virksomheders soci-ale ansvar
Indlederne på de parallelle plenumsessioner bliver:
  • Annemette Digmann, Region Midtjylland: Innovation i arbejdsmiljøet
  • Elsa Bach, NFA: Hvordan moniteres arbejdsmiljøet, hvordan er state of the art i det danske arbejdsmiljø, hvor kan man finde informationer til bench-marking – fremtidens arbejdsmiljøproblemer mv.
  • Erik Beckmann, Nykredit, og Vibeke Andersen, DTU/management: Virksom-hedernes egen arbejdsmiljøindsats – HR eller Sikkerhedsorganisationen?
  • Jørgen Madsen, Mac Mann Berg: Systemisk tilgang til arbejdsmiljøarbejdet
  • Kim Lyngby Mikkelsen, NFA: Reduceret ulykkesrisiko via intervention i sik-kerhedskultur og sikkerhed, - hvordan og hvorfor virker det?
  • Peter Hasle, NFA: Fra medarbejderinvolvering til udvikling i fællesskab
  • Susanne Ekman, CBS, og Chris Mottes, Deadline Games: Selvrealiseringens blandede fornøjelser – om generationen der vil være unik og dens udfor-dringer på arbejdsmarkedet
  • Søren Jensen, VFA: Information om arbejdsmiljø – nye metoder og kanaler
Igen i år er der en overvældende interesse for arbejdsmiljøkonferencen: Vi må allerede nu melde ”alt udsolgt” og der er en vældig interesse for at arrangere workshops på konferencen – der er dog stadig mulighed for at anmelde workshops frem til den 5. maj 2008: [Klik her]
 
Se mere om arbejdsmiljøkonferencen [Klik her]
 
 
Markedet for arbejdsmiljørådgivning
 
Der er for tiden en historisk stor opmærksomhed omkring arbejdsmiljø i virksom-hedernes ledelser, dels på grund af manglen på kvalificeret arbejdskraft og dels på grund af en voksende forståelse for arbejdsmiljøets betydning for medarbejdernes produktivite.
 

Efterspørgslen efter arbejdsmiljørådgivning sikrer stor travlhed i medlemsvirksom-hederne, men kundernes forventninger til prisen på rådgivningsydelser er stadig præget af de lave priser, som kendetegnede den kundeejede og -styrede BST-ord-ning. Desuden er det usikkert i hvilken udstrækning det kan lykkes at fastholde de nuværende BST-kunder, når BST-ordningen ophæves med udgangen af 2008. Der er derfor fortsat en betydelig økonomisk usikkerhed i branchen.

Branchen er fortsat i fuld gang med tilpasning til en fremtid på markedsbaserede vilkår: Den reduktion af konsulentstaben, som startede i 2002 i forbindelse med forvarslerne om arbejdsmiljøreformen i 2005, er nu stoppet, og flere af Arbejds-miljørådgivernes medlemsvirksomheder klager i stedet for over vanskeligheder med at skaffe kvalificerede konsulenter.

I Arbejdsmiljørådgivernes beretning kan der ses mere om branchens markeds-forhold og udviklingsmuligheder [Klik her]
 
 
Brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne
 

2007 har været et skelsættende år for brancheforeningen, idet det var det første år efter omlægningen af foreningen med nedsættelse af kontingentniveauet, koncen-tration om de rådgivningsrelaterede opgaver, etablering af et kontaktforum til branchens eksterne interessenter og outsourcing af sekretariatet til Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRI. Denne omlægning har medført en øget interesse for foreningen og en kraftig medlemstilgang.

Foreningen har brugt mange ressourcer på at tilpasse sin profil, sin indre orga-nisering og sine aktiviteter til de nye vilkår, og har haft stor gavn af drøftelserne i det nye kontaktforum i forbindelse med udviklingen af en strategiplan, der skal danne grundlag for foreningens virksomhed de kommende år.

Foreningen har arbejdet på at skabe politisk forståelse for nødvendigheden af in-citamenter for ”almindelige” virksomheder til at inddrage professionel og faglig velfunderet arbejdsmiljøekspertise i udviklingen af deres arbejdsmiljø.  Forebyggel-sesfonden og 3-partsaftalen i forbindelse med Velfærdsreformen giver visse til-skudsmuligheder, som de mere ressourcestærke virksomheder kan bruge til at skaffe sig adgang til arbejdsmiljørådgivning, medens det er ikke lykkedes at sikre virksomheder i andre brancher eller mindre virksomheder med færre egne ar-bejdsmiljøressourcer incitamenter eller lettere adgang til arbejdsmiljørådgivning.
 
Foreningen har prioriteret det højt at holde fast i opgaven som ”brobygger” mellem de praksis-orienterede rådgivere og de videnskabeligt-orienterede forsknings- og uddannelsesmiljøer. Der har især været dialog med NFA, DTU, RUC og CBS. Sigtet med denne brobygning er dels at påvirke forskningsmiljøerne til at arbejde med praksis-relevante problemstillinger og dels at sikre, at de indretter deres under-visningsaktiviteter, så arbejdsmiljørådgiverne fremover vil kunne få kandidater med relevante kvalifikationer.
 
Foreningen har også prioriteret det internationale samarbejde højt i erkendelse af at den danske arbejdsmiljøudvikling i stigende grad vil være del af en globaliseret udvikling, hvor ikke mindst de multinationale selskaber og EU vil spille en afgø-rende rolle.

Foreningen er således involveret i arbejdet i det europæiske netværk ENSHPO med henblik på at bidrage til netværksopbygningen med kolleger i det øvrige Europa.
Foreningen er også involveret i nordisk samarbejde, hvor det er bemærkelses-værdigt at se hvor megen vægt der lægges i de øvrige nordiske lande på at sikre virksomhederne adgang til velkvalificeret arbejdsmiljøekspertise: I Norge udvides BHT-ordningen og kvalitetskravene skærpes, i Sverige tillægges FHV en betydelig rolle i sygefraværsindsatsen og i Finland udvikles FHV som en tværfaglig fore-byggelsestjeneste med nær tilknytning til sundhedsvæsenet.
 
I Arbejdsmiljørådgivernes beretning kan der ses mere om brancheforeningens virksomhed i 2007 [Klik her]
 
 
Forslag vedrørende sygefravær og arbejdsmiljørådgivning
 

Arbejdsmiljørådgiverne har haft en lille arbejdsgruppe med deltagere fra ALECTIA People, Novozymes og Arbejdsmiljø København til at se på mulighederne for at arbejdsmiljørådgivere kunne yde et bedre bidrag til indsatsen mod sygefravær.

På baggrund af arbejdsgruppens overvejelser har Arbejdsmiljørådgiverne sendt et brev til det tværministerielle udvalg om sygefravær med en orientering om ar-bejdsmiljørådgivernes vilkår i fraværsindsatsen, en beskrivelse af nogle nyere nordiske initiativer samt en række konkrete forslag til forbedring af indsatsen.

Arbejdsmiljørådgivernes konkrete forslag:

1. Etablering af en målrettet incitamentsordning for virksomhederne, sådan at de gennem fx en støtte- eller belønningsordning motiveres til at etablere og udvikle fraværsforebyggende foranstaltninger. I den forbindelse vil det være vigtigt at forbedre grundlaget for at de ledere, der har det umiddelbare personaleansvar, kan arbejde med fraværsforebyggelse og fastholdelse.

2. Sammenknytning af reglerne om virksomhedernes sociale kapitler og deres arbejdspladsvurderinger, så fastholdelse af sygemeldte og udvikling af sundheds-fremmede og rummelige arbejdspladser fremmes og integreres i virksomhedernes udviklingsstrategier.

3. Sikring af arbejdsmiljøfaglig ekspertise i virksomhedernes arbejde med fraværs-forebyggende foranstaltninger gennem tydeliggørelse og håndhævelse af arbejds-miljølovens §§ 12 hhv. 21 om inddragelse af arbejdsmiljørådgivere dels ved tvivl om arbejdsmiljøforholdenes farlighed hhv. ved utilstrækkelig virksomhedsintern kompetence til at forestå det forebyggende arbejde – fx i forbindelse med virk-somhedernes arbejde med APV-processens prioriterings- hhv. handlingsplanlæg-ningselementer.

4. Inddragelse af arbejdsmiljøfaglig og arbejdsmedicinsk ekspertise i forbindelse med kommuner og jobcentres indsats for at genplacere sygemeldte og kontant-hjælpsmodtagere – gerne gennem rundbordssamtaler, hvor relevante arbejdsmil-jørådgivere er inddraget. En inddragelse der bør ske allerede efter 4 til 6 ugers sygemelding og bør finansieres af det offentlige.

5. Adgang for læger, der har mistanke om at en patients symptomer kan være ar-bejdsrelaterede, til – i samarbejde med patientens virksomhed – at inddrage ar-bejdsmiljøfaglig ekspertise.

Se mere om Arbejdsmiljørådgivernes forslag [Klik her].
 
Som led i det tværministerielle arbejdet med at udvikle en plan for den fremtidige indsats for at reducere fraværet har Beskæftigelsesministeriet udsendt en rapport med en grundig analyse af fraværets udvikling.
 
Rapporten konstaterer at det gennemsnitlige antal sygedagpengemodtagere er steget 18 % siden 2004 og at det især er det længerevarende fravær, der er vokset. Samtidg er brugen af delvise raskmeldinger fordoblet siden 2002. Rapporten viser også at ca. 30 % af de fraværende tegner sig for 75 % af sygedagpengeomfanget.
 
Se Beskæftigelsesministeriets rapport: [Klik her]
 
 
Arbejdsmiljøarbejdets historie
 
Arbejdsmiljørådgiverne har gennem et par år har gennemført et projekt sammen med Selskab for Arbejdsmiljø og Center for Studier i Arbejdsliv om arbejdsmiljø-arbejdets udvikling fra omkring 1970 til 2005. Projektet benyttede sig af metoder, der tog udgangspunkt i en række historieværksteder, debatmøder og interviews, hvor nøglepersoner og erfarne aktivister fra perioden var deltagere.
 
Projektet har nu resulteret i publikationen ”Fra engagement til styring - Arbejds-miljøarbejdets historie fra 1975 til 2005 fortalt af dem der var med”. I denne bog bliver arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne beskrevet og analyseret som et væsentligt element i den samfundsmæssige udvikling. Bogen drager paralleller mellem udviklingen i arbejdet med arbejdsmiljø og samfundets syn på arbejdsliv, ledelse- og samarbejdsformer i virksomhederne og prioriteringen af de forskellige arbejdsmarkedsforhold.
 

Projektet er gennemført med finansiel støtte fra Selskab for Arbejdsmiljø, Lo, Lo-skolen, 3F, PAVLA-projektet og de involverede projektmagere fra DTU, Team Ar-bejdsliv og Arbejdsmiljørådgiverne.

Bogen kan købes for 50 kr. i Videncenter for Arbejdsmiljøs bogbutik: [Klik her]
 
 
Antallet af arbejdsulykker stiger
 

Arbejdsulykkerne er steget med ca. 15 % i perioden 2003 – 2006. Stigningen er størst for kvinder og nyansatte og antallet af dødsulykker er også steget.

Beskæftigelsesministeren har derfor nu lanceret en handlingsplan, som skal imø-degå denne stigning i antallet af arbejdsulykker 2003.
 
Handlingsplanen indeholder fire elementer:
  • Bøderne for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningens regler skal fordob-les.
  • Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet skal inden sommerferien foreslå kon-krete initiativer for at øge sikkerheden blandt nyansatte.
  • Sikkerheden for udenlandske arbejdstagere skal belyses bedre gennem en ændret registrering af ulykker.
  • Branchearbejdsmiljørådene opfordres til at analysere ulykkesbillederne og omsætte viden til praktisk handling.
Se mere om beskæftigelsesministerens handlingsplan: [Klik her]
 
Spørgsmålet er imidlertid om midlet til færre ulykker alene skal være en forstærk-ning af den hidtidige indsats som Arbejdstilsynet og Branchearbejdsmiljørådene kan levere suppleret med større straf – der er jo næppe belæg for at påstå at disse instanser ikke gør en fremragende indsats allerede.
 
Det stigende antal ulykker er næppe udtryk for at de enkelte virksomheder ønsker at skabe usikre arbejdspladser, men en følge af en kombination af ønsket om at tilfredsstille kunder, klienter og borgeres efterspørgsel efter produkter og ydelser, vanskelighederne ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft, et ønske om størst mulig medarbejderindflydelse og selvstyre, rationalisering af ledelsesfunktioner osv.
 
Det der skal tilstræbes er at sikkerheden bliver tænkt ind i alle de arbejdsgange, der finder sted i virksomheden. Det forudsætter støtte fra arbejdsmiljøkyndige og konkret rådgivning, så arbejdsgangene kan blive indrettet sikkerhedsmæssigt op-timalt, og så der bliver fulgt op på sikkerhedsforanstaltningerne.
Det har man erkendt i EU for længst, men den danske beskæftigelsesminister be-tragter tilsyneladende fortsat krav om at virksomhederne skal have let adgang til arbejdsmiljørådgivning som en straf og ikke som en hjælp til forebyggelse.
 
Nogle skridt i den rigtige retning kunne blandt andet være:
  • Krav om at virksomhederne vurderer deres behov for arbejdsmiljøråd-givning ved fastlæggelse af APV-handlingsplaner jf. arbejdsmiljølovens § 12, og inddragelse af arbejdsmiljørådgivere i APV-kortlægning og prioritering ved tvivl om arbejdsmiljøets farlighed jf. arbejdsmiljølovens § 21.
  • Adgang til tilskud til arbejdsmiljørådgivning om ulykkesforebyggelse i de fem brancher, hvor ulykkerne er steget mest og i brancher med særligt mange ulykker.
Se mere om Arbejdsmiljørådgivernes synspunkter om indsatsen for at imødegå ulykkernes himmelflugt: [Klik her]
 
 
ENSHPO
 
ENSHPO er det europæiske netværk for organisationer for arbejdsmiljøprofessio-nelle. ENSHPO havde møde i Prag 29. februar - 1. marts 2008.
 
ENSHPO har gennem det sidste halve års tid haft en række drøftelser med EU ar-bejdsmiljøagenturet i Bilbao, EU kommissionens kontor for arbejdsmiljø og
med andre europæiske netværksorganisationer og er ved at blive en af de driven-de kræfter i indsatsen for at skabe et "Network of networks" i det europæiske ar-bejdsmiljøsamarbejde.
 
ENSHPO er også kommet langt med at opbygge en certificeringsordning for ar-bejdsmiljøprofessionelle med henblik på at skabe grundlag for en fælles europæisk forståelse og anerkendelse af de kvalifikationer, som en arbejdsmiljøprofessionel bør have. Der bliver tale om to forskellige standarder: en for "OHS-managers" med akademisk grunduddannelse og en for "OHS-practitioners" med praktisk uddan-nelse.
ENSHPO har nu indgået aftale med et svejtsisk bureau om administrationen af ordningen og forventer at den kan "skydes igang" inden årsskiftet.
I en række lande er der allerede nationale certifikatordninger på området, som muliggør at arbejdsmiljøprofessionelle med disse certifikater direkte eller meget enkelt kan opnå det europæiske certifikat. For danske arbejdsmiljøprofessionelle vil det i de fleste tilfælde indebære en vurdering af den enkelte ansøgers opfyldelse af kvalifikationskravene i standarden.
 
ENSHPO arbejder desuden med en vurdering af de fremtidige kvalifikationsbehov for arbejdsmiljøprofessionelle – primært med akademisk baggrund.
ENSHPO har vedtaget et sæt etiske regler for arbejdsmiljøprofessionelle – ”code of conduct”.

ENSHPO har etableret et samarbejde med EGOS-forskernetværket – i Danmark repræsenteret ved Poul Bitsch Olsen, RUC - om analyse og beskrivelse af trends i udviklingen af virksomhedernes brug af arbejdsmiljøprofessionelle i deres arbejds-miljøindsats. Se mere om EGOS [Klik her]
 
Endelig samarbejder ENSHPO med netværket Workingonsafety.net om WOS-konferencerne, deltager som partner i den europæiske arbejdsmiljøkampagne om APV (”risk assessment”) og med ENETOSH om arbejdsmiljøuddannelse.
 
På ENSHPO's web-sted kan der findes nærmere oplysninger om ENSHPO og netværkets virksomhed: [Klik her]
 
 
Kommende arbejdsmiljøkonferencer:
 
Arbejdslivskonferencen 2008, Helsingør, 16-20. juni 2008 [Klik her]
 
ISSA verdenskongres, Seoul, 29. juni - 2. juli 2008 [Klik her]
 
NES2008, Reykjavik, 11 - 13. august 2008 [Klik her]
 
Working on safety, WOS2008, Kreta, 30. september - 3. oktober 2008 [Klik her]
 
Arbejdsmiljøkonferencen AM2008, 20 - 21. oktober 2008, Nyborg [Klik her]
 
ICOH - OHS research and developement, Paris, 22 - 24. oktober 2008 [informationer kommer senere]
 
IEA2009, Beijing, 9 - 14. august 2009 [Klik her]

 

 

Arbejdsmiljørådgiverne · Sekretariat: Sundkrogskaj 20, DK-2100 København Ø · Telefon: +45 36 30 05 20 · E-mail: info@bamr.dk