Forside  |  Om foreningen  |  AM2010  |  Nyheder  |  Påbudt rådgivning  |  Publikationer  |  Medlemssider
 

Kompetente rådgivere
 
 
 
 
 
Seneste nyt fra Arbejdsmiljørådgiverne
 
 
 
Foreningen udsender nyhedsbrev 4 gange om året
 
 

Skærpet indsats overfor arbejdsulykker

 
Beskæftigelsesministeren har lanceret en handlingsplan, som skal imødegå den stigning i antallet af arbejdsulykker, der har været siden 2003.
 
Handlingsplanen indeholder fire elementer:
  • Bøderne for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningens regler skal for-dobles.
  • Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet skal inden sommerferien foreslå kon-krete initiativer for at øge sikkerheden blandt nyansatte.
  • Sikkerheden for udenlandske arbejdstagere skal belyses bedre gennem en ændret registrering af ulykker.
  • Branchearbejdsmiljørådene opfordres til at analysere ulykkesbillederne og omsætte viden til praktisk handling.

Det er fint og vel også nødvendigt, at ministeren reagerer på at arbejdsulykkerne stiger - ikke mindst blandt de nyansatte.

Imidlertid er der ikke noget overraskende i at ulykkerne stiger i en tid med så høj beskæftigelse som nu, hvor mange medarbejdere, der er uerfarne eller har redu-ceret arbejdsevne, kommer ud på arbejdsmarkedet.
 
Der er samtidig et stort tempo-krav til medarbejderne, og der er ikke noget der ty-der på at virksomhederne opruster ledelsesindsatsen og sikrer et en bedre instruk-tion og mere effektivt tilsyn med arbejdets udførelse. 
 
Spørgsmålet er derfor om midlet til færre ulykker alene skal være en forstækning af den hidtidige indsats som Arbejdstilsynet og Branchearbejdsmiljørådene kan levere suppleret med større straf.  Der er jo næppe belæg for at påstå at disse in-stanser ikke gør en fremragende indsats allerede.
 
Det stigende antal ulykker er næppe udtryk for at de enkelte virksomheder ønsker at skabe usikre arbejdspladser, men en følge af en kombination af ønsket om at tilfredsstille kunder, klienter og borgeres efterspørgsel efter produkter og ydelser, vanskelighederne ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft, et ønske om størst mulig medarbejderindflydelse og selvstyre, rationalisering af ledelsesfunktioner osv.
 
Det der skal tilstræbes er at sikkerheden bliver tænkt ind i alle de arbejdsgange, der finder sted i virksomheden. Det forudsætter støtte fra arbejdsmiljøkyndige og konkret rådgivning, så arbejdsgangene kan blive indrettet sikkerhedsmæssigt op-timalt, og så der bliver fulgt op på sikkerhedsforanstaltningerne.
 
Så selv om man må anerkende beskæftigelsesministerens initiativ, så savnes der nytænkning og en plan for hvordan virksomhederne sikres adgang til arbejdsmiljø-rådgivning ikke kun, når de overtræder arbejdsmiljøreglerne, men allerede når sik-kerheden skal fastlægges, nemlig når arbejdsgangene udformes.
 
At forestille sig at almindelige virksomheder vil forøge deres brug af arbejdsmiljø-rådgivning nævneværdigt, blot fordi bødeniveauet hæves fra ca. 35.000 til ca. 70.000 kr, vil nok være en noget naiv forestilling.
 
Det har man erkendt i EU for længst, men den danske beskæftigelsesminister be-tragter tilsyneladende fortsat krav om at virksomhederne skal have let adgang til arbejdsmiljørådgivning som en straf og ikke som en hjælp til forebyggelse.
 
Nogle skridt i den rigtige retning kunne være:
  • Inddragelse af arbejdsmiljørådgivere i APV-kortlægning og prioritering ved tvivl om arbejdsmiljøets farlighed jf arbejdsmiljølovens § 21.
  • Vurdering af behovet for arbejdsmiljørådgivning ved fastlæggelse af APV-handlingsplaner jf arbejdsmiljølovens § 12.
  • Adgang til tilskud til arbejdsmiljørådgivning på særligt prioriterede områder - fx om ulykkes forebyggelse i de fem brancher, hvor ulykkerne er steget mest eller i brancher med relativt mange ulykker.
  • Belønning i forbindelse med arbejdskadeforsikring - altså "rabat" på forsik-ringspræmien - når virksomhederne har et løbende samarbejde med en arbejdsmiljørådgiver, der fx årligt vurderer virksomhedens arbejdsmiljø og deltager i APV-processen.
  • Forbedre reglerne om rådgivningspåbud, så ordningen bliver mere effektiv overfor også bygge- og anlægssektoren, landbruget og lign. områder, hvor Arbejdstilsynet stort set ikke afgiver nogen rådgivningspåbud, selv om ulyk-kesfaren er ganske høj.

Se mere om beskæftigelsesministerens handlingsplan [Klik her]

 
 
 
 
 
Arbejdsmiljørådgiverne · Sekretariat: Sundkrogskaj 20, DK-2100 København Ø · Telefon: +45 36 30 05 20 · E-mail: info@bamr.dk