Kompetente rådgivere Find en arbejdsmiljørådgiver

Seneste nyt fra Arbejdsmiljørådgiverne Klik her

Foreningen udsender nyhedsbrev 4 gange om året Abonnér på foreningens nyhedsbrev

 

Trods 2½ års vanskelige forhandlinger i Arbejdsmiljørådet er det ikke lykkedes for parterne at opnå enighed om et mål for den fælles indsats overfor muskel- og skeletbesvær, som var et af de højt prioriterede indsatsområder i den plan for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2010, som de ellers har været så stolte over at de opnåede enighed med hinanden og Regeringen om.

 

Det er simpelthen for dårligt organisationsarbejde: forhandlinger i 2½ år om målet for en indsats, som man allerede er enig om - det er simpelthen for ringe.

 

Beskæftigelsesministeren har nu taget konsekvensen af den fortsatte uenighed og har selv truffet beslutning om hvad målet skal være for indsatsen mod muskel- og skelletbesvær.

 

Arbejdsmiljørådets manglende evne til at blive enig om dette mål ligner en form for harikiri, idet magtbalancen mellem partssystemet og det politiske system nu tipper så meget at parterne reelt må forventes at blive sat udenfor indflydelse på den poli-tiske styring af arbejdsmiljøindsatsen. Derfor er det dårligt organisationsarbejde vi her er vidne til.

 

At beskæftigelsesministeren er tvunget til at reagere - eller "regere" skulle man måske hellere sige - er vel nærmest hans politiske pligt i en situation som denne.

 

Ministeren har benyttet anledningen til at træffe en endda særdeles velafbalanceret og saglig beslutning, idet han vil gennemføre en plan med flere elementer:

Ministeren vil så give parterne endnu en chance idet han vil indlede tre-partsfor-handlinger allerede i 2008, når der begynder at komme resultater af udredningen af forebyggelsesmuligheder mv.

 

Det, der er det springende punkt i dette forløb, er naturligvis om det kan lykkes at opnå enighed mellem parterne og Regeringen om de midler, der skal bruges til at nå målet.

 

Her er det jo interessant at se at den svenske regering netop har besluttet at satse på en meget kontant opfølgning på sygefravær generelt, idet man har afsat 1,2 mia skr over en 3-årig periode (udover en omprioritering af de 2,2 mia skr som För-säkringskassan allerede råder over) til at sikre at bedriftssundhedstjenesten følger op på sygefravær, så de sygemeldtes arbejdsmarkedstilknytning kan sikres bedst muligt.

 

Den svenske plan er bedriftssundhedstjenesten allerede efter 3 måneders syge-fravær skal foretages en vurdering af den sygemeldtes arbejdsmuligheder på egen arbejdsplads og efter 6 måneder i forhold til arbejdsmarkedet generelt.

 

Baggrunden for den svenske plan er en erkendelse dels af at netop en hurtig op-følgning på fraværet har vist sig afgørende for at undgå at de sygemeldte miser deres arbejdsmarkedstilknytning og dels af nødvendigheden af at en arbejdsmiljø-faglig ekspertise er nødvendig såvel for vurderingen af arbejdsfastholdelses-mulig-hederne som for koordineringen af de mange instanser, som skal spille sammen i sådanne sager.

 

Arbejdsmiljørådgiverne hilser den danske beskæftigelsesministers initiativ velkom-men og håber at han også vil lytte til de svenske erfaringer, selv om både den svenske bedriftssundhedstjeneste, sygedagpengesystem og arbejdsmarkedssystem er noget anderledes end det danske.

 

Der skal i hvert fald ikke herske tvivl om at Arbejdsmiljørådgiverne, som de danske arbejdsmiljørådgiveres fælles brancheforening, gerne bidrager til at leve op til de mål som ministeren har sat for indsatsen.

 

Med de rette midler vil det være realistiske mål - men uden at basere indsatsen på forpligtende og arbejdsmiljøfagligt baserede midler vil det ambitiøse mål næppe være realistisk.