Virksomhederne fokuserer på arbejdsmiljø, men der sker flere arbejdsulykker!

Antallet af arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede nåede nye højder i 2006 nemlig 177, hvor det i perioden 2001 til 2005 svingede mellem 154 og 170 med en svagt stigende tendens – tilmed med en højere andel af alvorlige ulykker end i de tid-ligere år.

Denne triste udvikling af arbejdsulykkerne kan undre, når nu meldingen fra virk-somhederne og deres organisationerne er at den ledelsesmæssige interesse for at sikre et godt og udviklende arbejdsmiljø er større end nogensinde – en tendens som i øvrigt er meget naturlig når nu der er stor konkurrence om kvalificerede medarbejdere.

Omvendt er det en gammel erfaring at højkonjunktur giver højere arbejdstempo, længere arbejdsdage og medarbejdere, der ikke er erfarne – det indebærer til gengæld i sig selv en øget risiko for ulykker.

Samtidig er der en tendens til at virksomhedernes medarbejder- og lederressour-cer koncentreres mere om de opgaver, der er direkte rettet mod at tilfredsstille efterspørgslen, frem for mere langsigtede opgaver som fx udviklingen af virk-somhedens arbejdsmiljø – og det er der såmænd heller ikke noget mærkværdigt i når afsætningsmulighederne er gunstige og bemandingen begrænset.

Virksomhederne står således i et dilemma: De skal på den ene side udnytte de gode muligheder for at sælge produkter og opfylde kundernes serviceforvent-ninger, men de skal på den anden side samtidig sikre sig, at arbejdsmiljøet un-derstøtter en fastholdelse og udvikling af en medarbejderstab, der vil være i stand til at sikre deres fremtidige virksomhed.

Svaret på dette dilemma er at bruge de ressourcer, der er til rådighed, til det de er bedst til:
Medarbejdere med vigtige kompetencer til at sikre produktion og service skal ikke bruge en masse af deres arbejdstid til at udføre arbejdsmiljøopgaver på amatør-basis for så vil produktionskapaciteten begrænses og arbejdsmiljøindsatsen vil blive ukvalificeret varetaget.

Virksomhederne må i stedet finde en ny balance mellem inddragelse af profes-sionelle arbejdsmiljørådgivere og brug af egne medarbejder- og lederressourcer. Brug af arbejdsmiljørådgivere bør være et fast element i den forebyggende ar-bejdsmiljøindsats, og ikke kun når der opstår et hovsa-problem eller Arbejds-tilsynet påbyder det.

På den måde vil virksomheden få et arbejdsmiljøfagligt velfunderet grundlag for at prioritere sin arbejdsmiljøindsats, få kvalificeret rådgivning om hvordan arbejds-miljøet mest effektivt kan forbedres og samtidig sikre sig at medarbejderes og lederes inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet begrænses til de punkter, hvor det netop er vigtigt at de inddrages.