|
Kompetente rådgivere
|
|
Seneste nyt fra Arbejdsmiljørådgiverne
|
|
Foreningen udsender nyhedsbrev 4 gange om året
|
|
|
Beretning 2008 – 2009
Af Jacob M. Lund, direktør Denne beretning er skrevet på baggrund af en lang række dokumenter og referater, som er udarbejdet siden sidste generalforsamling. Meget væsentlige dele af beretningen er baseret på min besøgsrunde hos medlemmerne. Da jeg først tiltrådte stillingen som direktør først i januar 2009, er mit perspektiv præget af, at jeg er ny og ser det hele lidt ude fra.
Branchen og dens markedsgrundlag Året 2008 faldt i to skarpt adskilte dele: Højkonjunktur og krise. ”Gør gode tider bedre” Indtil september var der en voldsom efterspørgsel på arbejdsmiljørådgivning blandt virksomhederne. De gode konjunkturer medførte en akut mangel på arbejdskraft, og i den sammenhæng var det naturligt for virksomhederne at konkurrere på et godt arbejdsmiljø. De fleste rådgivere oprustede derfor antallet af medarbejdere, og flere kunne melde om problemer med at finde tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft i det tempo, den blev efterspurgt. Krise og udfasning af BST Efter Lehmann Brothers konkurs i september 2008 var der ingen tvivl om, at ikke bare den amerikanske økonomi, men hele verdens økonomi var i en alvorlig finansiel krise. Efter tre succesrige kvartaler var fjerde kvartal en del vanskeligere. Projekter blev sat på stand by, hvis de ikke direkte blev aflyst. Desværre var fjerde kvartal i 2008 kun optakten til et meget dårligt forår. Den endelig udfasning af BST pligten gjorde ikke lige frem situationen nemmere for de rådgivere, der stadig havde en omsætning på BST pligtige ydelser. Det har indtil nu medført, at en rådgiver er lukket, mens de fleste har klaret sig ved at fyre 10 – 20 % af medarbejderne. Men billedet varierer:
Det skal bemærkes, at ovenstående billede er baseret på samtaler med en lang række virksomheder i foråret 2009. I nogle tilfælde kan der være så store forskelle internt på en virksomhed, at den kan passe ind i to af ovenstående kategorier. Kunderne I debatten om, hvordan det står til med arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser, vil rådgiverne ofte fortælle om hvordan en række store virksomheder i dag køber langt mere rådgivning, end de gjorde tidligere. Der har været en nedgang i efterspørgslen hos de store virksomheder på større projekter, men billedet er, at de store danske virksomheder tager arbejdsmiljø meget seriøst. De befinder sig ofte et ganske pænt stykke over lovgivningens minimum, og bruger et godt arbejdsmiljø som en del af deres markedsføring. I en række tilfælde går indsatsen for et godt (arbejds-)miljø hånd i hånd med en indsats indenfor Corporate Social Responsibility. Endelig anvendes arbejdsmiljøindsatsen også målrettet for at nedbringe sygefravær. Det er en meget glædelig udvikling, men den siger desværre ikke så meget om, hvordan det egentlig står til generelt med arbejdsmiljøet på de danske arbejdsplaser. I de mellemstore virksomheder (med over 50 ansatte) og op til de 800 største virksomheder i Danmark ligger der et midterfelt, som i nogen tilfælde er optaget af et godt arbejdsmiljø, mens andre er mere ligeglade. Disse virksomheder befinder sig typisk lige omkring lovgivningens minimums krav, men vil typisk stramme en hel del op, hvis de får et rådgivningspåbud. Efter krisen har mellemgruppen af virksomheder typisk stoppet for alle projekter, og der er tale om en nedgang i efterspørgslen. Denne virksomhedsgruppe er i nogen grad overset i debatten om arbejdsmiljø: De gør det ikke nær så dårligt, som de små virksomheder, men de påkalder sig langt fra den samme opmærksomhed, som de mere avancerede store virksomheder. Situationen blandt de små og mellemstore virksomheder med op til 50 ansatte er ikke køn set med arbejdsmiljøøjne. Disse virksomheder er så godt som forsvundet som kunder hos flere rådgivere efter liberaliseringen af BST-pligten. Forskningen har for længst vist, at de har langt flere ulykker og arbejdsmiljøproblemer end andre virksomheder. Samtidig står det ikke alt for godt til med selverkendelsen, og virksomhederne er typisk under lovgivnings minimum. Når de små og mellemstore virksomheder får et rådgivningspåbud, ønsker de at løse nøjagtigt de problemer, som står i påbuddet og ikke noget som helst andet. Der er sjældent interesse for at arbejde systematisk med arbejdsmiljø på en langsigtet og forebyggende maner. Enkelte rådgivere har udviklet nye forretningsmodeller, som i nogen grad samler de små og mellemstore virksomheder op. Efter udfasningen af BST pligten skal der nogle ganske andre forretningsmodeller på banen for at kunne håndtere en stor mængde af kunder, som har et meget lille, men meget reelt rådgivningsbehov. Udviklingen er stærkt bekymrende, og der er god grund til at brancheforeningen for Arbejdsmiljørådgivere rejser denne problemstilling overfor det politiske system. Det beviser desværre, at liberaliseringen af BST pligten har haft alvorlige konsekvenser. Som branche kan vi kun være tilfredse med, at enkelte rådgivere i kraft af innovative forretningsmodeller formår at samle nogle af de små og mellemstore virksomheder op. Men vi kan ikke løfte et problem, som grundlæggende er politisk.
Markedet og rådgiverne På de bonede gulve Arbejdsmiljøarbejdet er igennem de senere år i stor udstrækning flyttet fra sikkerhedsorganisationen til virksomhedernes personalefunktioner og HR-afdelinger. Bevægelsen fra sikkerhedsorganisation mod HR afdelinger og/eller virksomhedens topledelse er både god og udfordrende. Det er godt fordi arbejdsmiljøet bliver en integreret del af virksomhedens strategiske udvikling. Adgangen til de bonede gulve er imidlertid også en udfordring for rådgiverne: Der bliver talt et noget andet sprog på direktionsgangen end i sikkerhedsorganisationen. Naturligvis er perspektivet også radikalt anderledes, når man skal rådgive en virksomhedstopledelse end en mellemleder i sikkerhedsorganisationen. Det rummer fantastisk store muligheder for at sælge rådgivningen ind på et helt andet niveau, men det forudsætter, at rådgiverne kan levere varen. Der er ingen tvivl om, at arbejdsmiljørådgiverne har et fremragende fagligt niveau hvad angår arbejdsmiljø. Men det er ikke altid tilfældet, når det kommer til de kommercielle kompetencer, jf. nedenstående afsnit om salg. På direktionsgangene er der en villighed til at købe meget og dyr rådgivning, men rådgiven skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre, hvad virksomheden får ud af det. Et godt arbejdsmiljø er ikke nødvendigvis attraktivt, hvis det koster noget. Som branche betragtet har vi en konkret fælles interesse i, at kunne sandsynliggøre eller dokumentere effekten af investeringer i et godt arbejdsmiljø. For den enkelt rådgivningsvirksomhed er det afgørende, at udvikle de faglige medarbejdere så de kan håndtere rollen som konsulent på direktionsgangen. Det er langt fra umuligt, men det kræver en indsats. I et frit marked er salgsindsatsen en udfarende og konstant aktivitet. De fleste højtuddannede medarbejdere bryder sig ikke om at skulle sælge sig selv og deres virksomhed på den meget udfarende facon. De vil hellere vente aggressivt ved telefonen på, at kunderne melder sig selv. Men det er ikke salg. Dette problem er kendt for alle, der sælger vidensbaseret rådgivning, men arbejdsmiljørådgiverne havde ingen erfaring med salg i BST tiden. Det er derfor en meget væsentlig udfordring for hele branchen. Priserne HR- og personaleafdelinger er vant til at købe rådgivning, og de var/er mere villige til at betale en rimelig pris for at anvende højtuddannede specialister. Sikkerhedsorganisationerne havde igennem årene vænnet sig til de meget lave BST priser – i det omfang de overhovedet havde behov for at betale. BST ordningen var et væsentligt sikkerhedsnet for rådgiverne: Kunder leverede en portion penge ved årets indgang, og resten af året skulle midlerne ”blot” forvaltes fornuftigt. I det liberaliserede marked har arbejdsmiljørådgiverne de udfordringer, som alle normale virksomheder har: Usikkerhed om hvornår kunderne kommer, perioder med tomgang, som skal kunne håndteres af overskuddet fra mere aktive perioder og markant større udgifter til markedsføring. Disse udfordringer kræver, at rådgiverne tager langt højere priser end i BST tiden. Mens efterspørgslen var høj, var det muligt at sætte priserne efter, hvad der er rimeligt i forhold til den kvalitet, der leveres. Det kan desværre diskuteres om arbejdsmiljørådgiverne var hurtige nok til at indse dette skift, og få skabt differentierede priser. Priserne på specialist kompetencer og ydelser, hvor tung arbejdsmiljøfaglighed bliver bundet sammen med andre kompetencer i attraktive buketter er generelt så attraktive for kunderne, at de er villige til at betale højere timepriser. Det er desværre ikke priser, der kan sammenlignes med hvad advokater, statsautoriserede revisorer eller management konsulenter kræver. Meget langt fra desværre. Men det vidner om, at arbejdsmiljørådgivning i nogen sammenhænge er en så attraktiv vare, at kunderne er villige til at betale en ordentlig pris. Med krisen har den rene priskonkurrence sat ind med fornyet kraft, og det kan i værste fald føre til enten dårligere kvalitet i rådgivningen, flere fyringer eller en kombination. Svaret på krisen ligger i innovation, og langt de fleste rådgivere er meget opmærksomme på det. I de kommende år vil vi formentlig se, at paletten af ydelser bliver stadigt større, og der vil være væsentlige forskelle på, hvad de forskellige rådgivere udbyder. Nye produkter kombineret med en reel salgsindsats bør resultere i bedre timepriser. Endelig er der en demografisk mangel på arbejdskraft, specielt de højtuddannede. Så uanset at mange virksomheder fyrer medarbejdere nu, så vil de i løbet af to – fem år have væsentlige problemer med rekrutteringen. Det bør give interessante forretningsmuligheder for arbejdsmiljørådgiverne.
Brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne Medlemsstatus Medlemsmæssigt er det gået en smule tilbage i starten af 2009, men heldigvis er der løbende indmeldelser. I tal er udviklingen over de seneste tre år, som beskrevet nedenfor:
Tallene dækker over, at der i medlemskredsen er sket en betragtelig mængde fusioner, som har reduceret antallet af oprindelige medlemmer, og der er desværre også enkelte udmeldelser. Men afgangen opvejes næsten af, at der løbende kommer nye medlemmer til. Nogle har baggrund i BST systemet, men langt de fleste er relativt nyetablerede virksomheder med en specialkompetence. Foreningen vil aktivt opsøge potentielle medlemmer for at øge tilslutningen. Sekretariatssituation Ved sidste generalforsamling var det kendt, at FRI havde meldt sig ind i DI, men man vurderede, at det ikke ville have konsekvenser for Arbejdsmiljørådgiverne. Da den hidtidige direktør Anders Kabel sagde farvel til Arbejdsmiljørådgiverne, ændredes fundamentet på det personlige plan. Det var aftalen, at FRI skulle ansætte en ny medarbejder, som kunne indtræde som sekretariatsleder for Arbejdsmiljørådgiverne. FRIs direktør gav tilsagn om at Arbejdsmiljørådgiverne fortsat vil få én entydig indgang til sekretariatet gennem en direktør, og at Annemette Sønderby fortsat vil være sekretær for foreningen. Arbejdsmiljørådgivernes formandskab ville få indflydelse på det endelige valg af medarbejder til direktør fx gennem deltagelse i ”anden runde” af ansættelsessamtaler. I september viste det sig imidlertid, at det ikke via det jobopslag, FRI offentliggjorde i juni måned, lykkedes at finde en egnet kandidat til at varetage direktøropgaven for Arbejdsmiljørådgiverne. Samtidigt havde FRIs bestyrelse siden optagelsen i DI ændret fokus på flere områder. Derfor eksisterede der ikke den samme synergi mellem arbejdsmiljøområdet og FRI som tidligere. FRIs bestyrelse ønskede derfor at ophæve sekretariatsaftalen med Arbejdsmiljørådgiverne. Derfor drøftede formand Kim Maskell og FRIs direktør Henrik Garver mulige ændringer i Arbejdsmiljørådgivernes tilknytningsforhold og sekretariatsaftalen mellem FRI og Arbejdsmiljørådgiverne. Videnrådgiverne (DI’s branchesammenslutning for vidensbaserede medlemsvirksomheder) blev af FRI været nævnt som en mulig fremtidig tilknytning. Formandskabet mente, at når ideen om Videnerhverv ikke kunnet realiseres som oprindeligt tænkt, kunne en tilknytning til Videnrådgiverne være en konstruktion, der lå tæt på. Imidlertid viste møder med DI og Videnrådgiverne, at Videnrådgiverne som branchesammenslutning indenfor DI’s rammer ikke kan optage foreninger, der ikke fuldt ud er medlemmer af DI. Dette indebærer, at Arbejdsmiljørådgiverne vil skulle indtræde i DI, for at kunne realisere en sekretariatstilknytning til Videnrådgiverne. Arbejdsmiljørådgivernes medlemmer, undtaget de offentligt ejede enheder, vil i denne situation skulle blive medlemmer af DI. Det var derfor formandskabets vurdering, at en organisatorisk tilknytning til DI Videnrådgiverne vil betyde væsentlige ændringer for medlemmerne. Bestyrelsen var enig om, at en sådan ændring ikke vil kunne gennemføres over en kort periode. Det var nødvendigt med en omfattende diskussion blandt foreningens medlemmer og en efterfølgende generalforsamlingsbeslutning. Den tidsfrist, som sekretariatssituationen efterlod Arbejdsmiljørådgiverne i, gjorde imidlertid ikke et sådant langstrakt forløb muligt, da foreningen havde stærkt brug for at direktør stillingen blev besat snarest. Konklusionen blev, at det mest optimale var, at Arbejdsmiljørådgiverne bevarede en tilknytning til FRI. Fra FRI og fra Arbejdsmiljørådgivernes side var man enige om, at sekretariatsaftalen er uopsigelig frem til 31. december 2009 med mindre begge parter var enige om at ændre den eller opløse den før. I aftalen var det problematisk, at direktøren for Arbejdsmiljørådgiverne blev ansat af FRI. Ved at ændre aftalen, så Arbejdsmiljørådgivernes direktør blev ansat direkte af Arbejdsmiljørådgiverne selv, løste man denne problemstilling. På den baggrund besluttede bestyrelsen, at formandskabet fik mandat til at ansætte en direktør. I december kunne formandskabet orientere om ansættelsesforløbet af den nye direktør. Ud af 18 ansøgere havde ansættelsesudvalget (Kim Maskell (formand), Thomas Fløe Jensen (bestyrelsesmedlem) og Annemette Sønderby(sekretær)) udvalgt fire til samtale. Et enigt udvalg pegede på Jacob M. Lund, hvilket bestyrelsen bakkede op. Nyt logo Bestyrelsen besluttede i september 2008, at der skulle udvikles en ny visuel identitet, men det blev besluttet, at dette først skulle effektueres efter ansættelsen af en ny direktør. Den nye visuelle identitet falder tidsmæssigt sammen med det endelig ophør af BST systemet. Derfor giver det god mening, at Arbejdsmiljørådgiverne siger farvel til et logo, som har tjent den gamle BST forening. Vi udvikler os i takt med medlemmerne. Det er altid en vanskelig proces at skabe et nyt logo til en organisation, og denne gang er udfordringen lidt større, da vores navn er meget langt. I diskussionerne med reklamebureauet nåede vi frem til en række krav, som det nye logo, og den grafiske identitet skulle leve op til:
Cirklerne symboliserer kommunikation og fremdrift. Logoet er meget enkelt, og dermed robust, men cirklerne kan anvendes på et utal af måder i det daglige arbejde med dem. Ud over cirklerne er logofarven ret speciel. Der er tale om en karrygul i et samspil med en koksgrå, som skaber et visuelt interessant sammenspil. Med relativt få virkemidler er der skabt et unikt udtryk, der er nemt at afkode.
Foreningens aktiviteter Besøgsrunde Med ansættelsen af en ny direktør for Arbejdsmiljørådgiverne var det naturligt, at gennemføre en besøgsrunde blandt medlemmer i hele landet. Det er endnu ikke lykkedes at mødes med alle medlemmer, men målt på lønsum er over 85 % af medlemmer besøgt. Det har været meget en meget interessant oplevelse, som frem for alt viser, at arbejdsmiljørådgiverne er en gruppe mennesker, som forener et højt intellektuelt niveau med en stor personlig charme. Den kombination ser man sjældent i dansk erhvervsliv. I forbindelse med alle besøgene er der anvendt semistrukturerede interviews, for at sikre, at samtalerne kom om emner som virksomhedens historie, virksomhedens sundhedstilstand, potentielle historier til pressen, tendenser i markedet, nye produkter, behov for netværk i regi af Arbejdsmiljørådgiverne, politiske udfordringer i Danmark og EU og endelig emner som er specifikke for den enkelte rådgiver. En besøgsrunde over hele landet koster en del i både tid og penge, men det har i den grad været prisen værd. Det giver meget værdifuldt input til stort set alle aktiviteter, som sekretariatet varetager og binder forhåbentligt også medlemmerne tættere til foreningen. AM 2008 Konferencen slog igen i 2008 sin egen rekord med 571 deltagere (heraf 187 workshopoplægsholdere). Der var tilmeldt 95 workshops som fordelte sig emnemæssigt bredt, dog var der forholdsvis mange oplæg om arbejdsmiljøledelse, psykisk arbejdsmiljø og APV. Endelig var der også flere udstillere end tidligere. I lighed med 2007 var der igen aftalt en formidlingsaftale med Videncenter for Arbejdsmiljø, hvor centret deltog på konferencen med 4 journalister og en fotograf. Det resulterede i, at VFA lavede online-dækning på VFA’s hjemmeside og udgav 2 nyhedsbreve og et særnummer af Magasinet Arbejdsmiljø, som blev uddelt på konferencens 2. dag. På et evalueringsmøde for Programudvalg og Styregruppe udtrykte udvalgsmedlemmerne stor tilfredshed med konferencens forløb, og deltagerne på konferencen havde også returneret evalueringsskemaet med den bedste samlede vurdering nogensinde. Det var flot i betragtning af det ekstraordinære store deltagerantal i 2008. Der var dog også nogle, der havde en oplevelse af, at Abstract på især workshops ikke gav et sandfærdigt billede – et tilbagevendende problem. To af parallelplenum havde også skuffet, og da det er noget konferencens arrangører har direkte indflydelse på, vil udvalgene/sekretariatet fremover stramme op, hvis der er usikkerhed om oplægsholdere af den ene eller anden årsag. Når det drejede sig om indfrielse af faglige forventninger lå svarene på linie med tidligere år. Målgruppen (ifølge evalueringsskemaerne) er identisk med 2007, men der er sket en forskydning i deltagernes arbejdsfunktion, da andelen af konsulenter er øget, mens antallet er undervisere er faldet. Derfor er det besluttet at opgradere Programudvalget med endnu en underviser. Den store succes betød, at det reducerede sekretariat samt Ole Teller fra DCB, som løfter en meget lang række praktiske opgaver, havde rigeligt at se til op til, og under konferencen. Det var en stor opgave, som begge parter helt rimeligt modtog meget ros for. AM 2009 Igen i 2009 ser det ud til, at konferencen vil overgå sig selv i omfang. Konferencen er udsolgt på trods af, at det er lykkedes at skaffe yderligere overnatningskapacitet. Der er en stor opbakning fra personer og virksomheder, der ønsker at bidrage med workshops eller foredrag. I samarbejde med programudvalget og styregruppen er konferencens åbningstaler, plenumindledere og parallelplenum alle på plads. Der er naturligvis arbejdet med afsæt i deltagerens tilbagemeldinger i 2008 samt de nye input der er kommet fra styregruppe og programudvalg. I 2009 bliver konferencen udvidet med flere Ph.d. workshops, hvor unge arbejdslivsforskere vil formidle deres forskning. Forhåbentlig vil dette ske i et tæt samspil med deltagernes refleksioner over praksis. Ligeledes er der sket en opsplitning mellem rene foredrag og de deltager involverende workshops – det var et af de gode råd, der kom ud af efterkritikken på AM 2008. Når årets konference er afviklet, vil det være relevant at genoverveje den fysiske placering. Konferencen var i 2008 så stor en succes, at 70 stod på venteliste, og en lignende situation vil formentlig opstå i 2009. Vi har ikke problemer med at skaffe spændende oplægsholdere til plenum, parallelplenum og workshops. Derfor er det ægerligt, at konferencen skal begrænses af, hvad Hotel Nyborg Strand og omliggende hoteller kan mobilisere af værelser.
Politik Siden sidste generalforsamling har der ikke været gennemført nævneværdige politiske aktiviteter. Det skyldes den lange periode, hvor foreningen stod uden direktør. Foråret 2009 har været anvendt til andre aktiviteter, hvor særligt spørgsmålet om den organisatoriske fremtid og besøgsrunden til medlemmerne har krævet megen tid og opmærksomhed. Trepartsaftalen om sikkerhedsorganisationen viser, at der fortsat er et stærkt behov for, at Arbejdsmiljørådgiverne har et politisk beredskab. Foreningen vil derfor udarbejde et egentlig politisk fundament, som skal anvendes i den løbende lobbyindsats overfor myndigheder, politikere og arbejdsmarkedets parter. Netværk På konferencen blev der uddelt foldere for at afklare om der var interesse i kredsen for at deltage i faglige netværk. Der var god respons og mange positive tilkendegivelser, heraf meldte 17 personer sig om facilitatorer. Der var ønsker om, at netværkene bliver både fysiske og virtuelle, og flere var opmærksomme på at netværkene også skulle være for jyder og fynboer. Da netværkene kræver tid vil det også være nødvendigt med aflønning af facilitatorene. Det er tanken i 2009 at indbyde de potentielle facilitatorer til en workshop med en oplægsholder, der kan give inspiration til hvordan man driver et netværk. Det er vigtigt at kunne lukke netværkene igen, da de fleste taber pusten efter nogle år. En foreløbig skabelon vil være: To årlige møder samt et virtuelt møderum på Arbejdsmiljørådgivernes hjemmeside.
Internationale aktiviteter Arbejdsmiljørådgiverne har et i lyset af foreningens størrelse meget stort internationalt netværk. Vores meget fremtrædende placering skyldes, at foreningen meget tidligt bidrog til opbygningen af både formelle og uformelle netværk i nordisk og EU regi. EU og ENSHPO Arbejdsmiljørådgiverne er meget aktive i det paneuropæiske netværk ENSHPO – et netværk, som er bakket stærkt op af det europæiske agentur for arbejdsmiljø i Bilbao. Netværket er meget værdifuldt da det giver et interessant indblik i tendenser og problemer på tværs af EU. Samtidig er netværket et godt afsæt til lobby overfor EU institutionerne. Et af ENSHPOs store indsatsområder i de senere år har været udviklingen af en arbejdsmiljøcertificering. I første omgang udbydes en ordning til ledere, men fra foråret 2009 vil der også være en certificering for tekniske medarbejdere. Certificeringsordningen for ledere har indtil nu resulteret i 119 certificeringer, primært i England. Prisen for at opnå certificering er i orden set med nordeuropæiske øjne, men en tand for dyr for sydeuropæerne. Det er formentlig prisen, som er baggrund for, at der ikke er flere tilmeldte fra Sydeuropa, hvor der ellers er stor interesse for ordningen. I samarbejde med SAM overvejes det at lave en stand på AM 2009, som skal skabe interesse for certificeringsordningen. Nordisk Formand Kim Maskell deltog i to møder med de øvrige skandinaviske søsterorganisationer og kunne berette, at Norge er i fuld gang med at indføre en BST-ordning magen til den vi har udfaset i Danmark. Denne udvikling skal vi holde os ajour med, da det med fordel kan indgå i den danske politiske debat. I Sverige har man et ikke-formaliseret BST-lignede system hvor der især er fokus på rehabilitering og sygefravær. Branchens volume er forholdsvis stor, da sygefraværsrådgivning er offentlig finansieret.
Medlemsservice Et vigtigt tilbud til mange rådgivere er en rådgiveransvarsforsikring. Ved årets start viste der sig problemer med Thisted Forsikring, som har opsagt forsikringsaftalen. Thisted Forsikring ønsker ikke fremover at levere rådgiverforsikringer, da de åbenbart har tabt penge på dem. Det er lykkedes os, at udskyde Thisted Forsikrings opsigelse af Arbejdsmiljørådgivernes kollektive forsikring til 1. april 2010. Der er således ingen grund til bekymring for forsikringen. Sekretariatet vil derfor i det kommende år vurdere, hvordan og i hvilket omfang vi viderefører den kollektive forsikring. De medlemmer, der har en selvstændig aftale med Thisted Forsikring må betragte deres forsikring, som ophørt. Vi undersøger om det er muligt for disse medlemmer at træde ind i den kollektive forsikring. Hvis det ikke kan lade sig gøre vil vi anbefale, at medlemmerne indhenter tilbud fra Nassau Forsikring, der har erfaring med forsikringer til arbejdsmiljørådgivere.
|