Forside  |  Om foreningen  |  AM:2012  |  Nyheder  |  Påbudt rådgivning  |  Publikationer  |  Medlemssider
 

Kompetente rådgivere
 
 
 
 
 
Seneste nyt fra Arbejdsmiljørådgiverne
 
 
 
Nyhedsbrev om foreningen og om arbejdsmiljøkonferencen
 
 

Arbejdsmiljørådgivernes årsmøde 2006

 

Arbejdsmiljørådgiverne afholder hvert år et årsmøde, hvor der sættes fokus på nogle af de aktuelle emner, der optager branchen, og hvor branchens virksomhe-der har mulighed for at møde hinanden og drøfte spørgsmål af fælles interesse, uanset om de er medlem af Arbejdsmiljørådgiverne eller ej.

Arbejdsmiljørådgivernes årsmøde afholdes i år:

  • Mandag den 15. maj 2006 på Hesselet - hotel & gastronomi i Nyborg.

Vi har inviteret to meget kompetente indledere, nemlig Britt-Marie Ahrnell og Poul Blaabjerg, til at belyse to højaktuelle og vigtige emner: kunsten at sælge viden hhv. kunsten at lede en videnvirksomhed i en omstillingstid.

Desuden vil der være afsat tid til at drøfte arbejdsmiljørådgivernes behov for orga-nisering og initiativet for at udvikle en samlet erhvervsorganisation for alle viden-erhvervene.

Britt-Marie Ahrnell har lige siden arbejdsmiljørådgivningen blev liberaliseret i Sve-rige, hjulpet de svenske bedriftssundhedstjenester og andre svenske viden-virksomheder med at gøre komplekse videntilbud købbare. Britt-Marie Ahrnell har skrevet en række nytænkende bøger om kunsten at sælge viden fx den prisbeløn-nede bog Kunskapsföretagets Marknadsföring.

Poul Blaabjerg er direktør for Center for Ledelse med godt 100 ansatte. Centret har siden 1913 været baseret på en forening, som idag rummer ca. 1000 private og offentlige virksomheder. Centret har været igennem en lang række virksomheds-fusioner, som Poul Blaabjerg har haft ledelsesansvaret for. Centret arbejder med udvikling af balancen mellem servicering af medlemsvirksomheder og andre kunder.

Årsmødet program er især møntet på ledere og bestyrelsesmedlemmer, men alle med interesse for arbejdsmiljørådgivning er velkomne til årsmødet.

Der er i øvrigt mulighed for tilkøb af gourmet-middag både aftenen før og efter års-mødet samt for at overnatte til særpris fra søndag til mandag, sådan at årsmødet kan kombineres med fx en ledelses- eller bestyrelsesmøde.

Se årsmødets program [Klik her]

Tilmeldingsblanket - udprintes og sendes til Arbejdsmiljørådgiverne [Klik her]

Arbejdsmiljørådgiverne · Sekretariat: Sundkrogskaj 20, DK-2100 København Ø · Telefon: +45 30 48 58 16 · E-mail: info@bamr.dk