Arbejdsmiljørådgivernes kommentarer til  ”Oplæg til ny national handlingsplan og prioriteringer for den samlede arbejds-miljøindsats i Danmark frem til udgangen af 2010”

Arbejdsmiljørådet har i slutningen af oktober 2005 afleveret et oplæg til beskæf-tigelsesministeren om en samlet national handlingsplan for arbejdsmiljøindsatsen i 2006-2010. Se mere om oplægget [Klik her].
Arbejdsmiljørådgiverne har studeret Arbejdsmiljørådets oplæg og har den 26. okto-ber 2005 afgivet nedenstående kommentarer til oplægget til beskæftigelsesmini-steriet.

Arbejdsmiljørådgiverne finder det særdeles tilfredsstillende at Arbejdsmiljørådets parter i enighed anbefaler at der fastlægges en ny national handlingsplan for par-ternes, myndighedernes og sektorforskningens indsats i perioden 2006-2010, idet enighed mellem parterne erfaringsmæssigt er en vigtig forudsætning for at opnå varige resultater gennem en koordineret indsats.

Arbejdsmiljørådgiverne finder valget af fokusemner velbegrundet og er tilfreds med den rummelighed, som afgrænsningen af fokusemnerne muliggør.

Arbejdsmiljørådgiverne er også tilfreds med uddybningen af hvordan prioriteringen af de fire fokusemner skal forstås, specielt præciseringen af at den enkelte virk-somhed fortsat skal prioritere sin egenindsats i forhold til det, som er mest relevant netop for dén.

Arbejdsmiljørådgiverne finder det også meget positivt at Arbejdsmiljørådet ser ar-bejdsmiljøindsatsen i en tæt sammenhæng med beskæftigelsesindsatsen og sund-hedsindsatsen, samt at rådet anser en reduktion af det arbejdsbetingede sygefra-vær som et væsentligt element i indsatsen. Det er Arbejdsmiljørådgivernes vurde-ring at denne bredere forståelse af arbejdsmiljøindsatsen vil skærpe virksomheder-nes, befolkningens og de forskellige berørte myndigheder og organisationers inter-esse for arbejdsmiljøindsatsen, og at den dermed vil være en styrke for planens gennemførelse. 

Arbejdsmiljørådgiverne finder det vigtigt at notere Arbejdsmiljørådets særlige frem-hævelse af betydningen af virksomhedernes egen interne arbejdsmiljøindsats. Ar-bejdsmiljørådgiverne kan tilslutte sig rådets ønske om at styrke den virksomheds-interne indsats blandt andet gennem udvikling af nye virkemidler og strategier.

Arbejdsmiljørådgiverne er imidlertid forundrede over at Arbejdsmiljørådet ikke for-holder sig til hvordan de virkemidler, som allerede findes og som erfaringsmæssigt kan have meget stor betydning for udviklingen af den virksomhedsinterne indsats, kan optimeres i forhold til de opstillede mål.

Arbejdsmiljørådgiverne skal i den forbindelse særligt fremhæve at arbejdsmiljø-rådgivningssystemet omfatter ca. en tredjedel af de arbejdsmiljøprofessionelle res-sourcer i Danmark (målt i årsværk), tilmed med et ganske højt arbejdsmiljøfagligt kvalifikationsniveau.

En optimering af denne vigtige ressources bidrag til opfyldelsen af de opstillede mål bør efter Arbejdsmiljørådgivernes vurdering indtænkes mere eksplicit i den sam-lede arbejdsmiljøplan, idet det må være et af formålene med en national handlings-plan at foretage en samlet prioritering og koordinering af de ressourcer, der er mu-lige at bringe i anvendelse i forhold til opnåelse af de opstillede mål.

Det er almindeligt anerkendt i det meste af Europa at virksomhederne har behov for arbejdsmiljøfaglig ekspertise for at kunne udvikle kvaliteten af deres egen-indsats. Dette skyldes primært at det er en ganske kompleks opgave at arbejde med arbejdsmiljøforebyggelse. Desuden vil der i den fremtidige arbejdsmiljøindsats være behov for at indtænke nye elementer, blandt andet en mere målrettet til-pasning af arbejdsforholdene sådan at også svage medarbejdergrupper som fx ældre kan varetage arbejdsopgaverne.

Som en konsekvens af arbejdsmiljøreformen bliver arbejdsmiljørådgivningen i sti-gende grad styret af virksomhedernes frie og utvungne efterspørgsel.

Erfaringerne fra lande med stor tradition for markedsstyret arbejdsmiljørådgivning viser imidlertid at efterspørgslen ikke alene kan sikre at virksomhederne får den nødvendige arbejdsmiljørådgivning hverken kvantitativt eller kvalitativt. I Danmark tyder de hidtidige erfaringer på at det vil være endnu vanskeligere at sikre den nødvendige adgang til arbejdsmiljørådgivning, blandt andet fordi omkostningerne ved et dårligt arbejdsmiljø ikke kun bæres af arbejdsgiveren, men i betydelig grad også af de enkelte medarbejdere og samfundet som følge af udformningen af den danske flexicurity-model.

Hertil kommer at den gammelkendte læresætning om at ”den, der mangler viden, sjældent savner viden” også gælder, når det drejer sig om arbejdsmiljøviden – ikke mindst i forbindelse med de mindre virksomheders arbejdsmiljøindsats.

Der er derfor behov for at stimulere brugen af arbejdsmiljørådgivning såvel gene-relt i forhold til udviklingen af kvaliteten af virksomhedernes egenindsats som i for-hold til de fire særligt prioriterede fokusområder.

Arbejdsmiljørådgiverne foreslår på den baggrund at der ved udviklingen af den nye nationale handlingsplan indarbejdes følgende handlingselementer:

• At der udvikles en metode til at sikre at virksomhederne vurderer deres behov for arbejdsmiljørådgivning (jf. arbejdsmiljølovens § 12) i forbindelse med prioritering og handlingsplanlægning i deres APV-arbejde.
• At der udvikles midler til at stimulere virksomhedernes anvendelse af arbejds-miljørådgivning i forbindelse med deres indsats på de fire prioriterede fokus-områder, og at Arbejdstilsynet ved kontrol af arbejdsmiljøet på disse områder i større udstrækning afgiver påbud om undersøgelser mv. udført af særligt sag-kyndige (såkaldte § 21-påbud).
• At der udvikles en ensartet, letanvendelig og omkostningslet metode til at doku-mentere arbejdsmiljøets kvalitet – en metode som med fordel kan baseres på arbejdsmiljørådgivernes autorisationsordning og som bør tilpasses især de min-dre virksomheders vilkår.
• At der udvikles en ordning, som gør det muligt også for mindre virksomheder at opnå en grøn smiley – en ordning som med fordel kan baseres på en ukompli-ceret overvågning udført af autoriserede arbejdsmiljørådgivere.

Arbejdsmiljørådgiverne bidrager meget gerne til udviklingen af sådanne handlings-elementer såvel i forbindelse med fastlæggelsen af den nationale handlingsplan, som ved den efterfølgende mere konkrete udmøntning af de enkelte planelementer.